| Presse fotos i høj opløsning |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
| Foto Ard Jongsma | Foto Jacob Eskildsen | Foto Ard Jongsma | Foto Simon Birk | Foto Simon Birk | Foto Simon Birk |
Svøbsk anmeldelser
"En klang af tidløshed " fra 2009
"En klang af tidløshed" er udvalgt som en af månedens tre CD'er i Juli-udgaven af Le Canard Folk ...
" En klang af tidløshed, det er titlen på den anden CD af denne danske duo, som i dette tilfælde har forvandlet sig til en kvartet. Maren Hallberg og Jørgen Dickmeiss lavede den forrygende "Sig mig" i 2005 og har nu lavet et dusin fortryllende kompositioner, snart med en blød, sart magisk karakter og snart kraftigt rytmiserede melodier i et tilpas langsomt tempo. En vals, en polska, en hornpipe, en sang om ulykkelig kærlighed (det eneste traditionelle indslag på CD'en) og en rækkke udefinerbare melodier som bølger og vugger dig længselsfuldt. Dickmeiss og Hallberg er meget udtryksfulde og klaver og percussion komplementerer dem på fornem vis. "
Le Canard Folk, Juli 2009, Marc Baudain, Belgien
" Maren Hallberg og Jørgen Dickmeiss afsøger tidløsheden på flot nyt album fra Svøbsk. Tiden er en dimension, siger folk med naturvidenskabelig forstand. Men tiden har også i sig selv mange dimensioner, som det fremgår af denne cd – og dens titel.
Titlen får lov til at stå for sig selv – den er ikke kommenteret hverken i numrene, i deres titler eller i en generel tekst i pixibogen. Titlen må vel referere til musikkens tidløshed: de århundredgamle melodier, som vi stadig spiller; og de nye kompositioner, som vi håber vil leve længe.
Men det er så alligevel en cd, som har tidsfaktoren i spil fra nummer til nummer. Tempo- og pulsvariationerne er bredere end hos de fleste folkemusikere. Dansk folkemusik er så ofte omgivet af en særlig slags horror vacui: ubehaget ved at forlade danserytmen, længslen efter at vende tilbage til den hurtigst muligt … og frygten for ikke at kunne finde den igen. Det er sjældent, at danske folkemusikere tør give sig så god tid og dvæle så længe på både velklang og dissonanser, som Svøbsk gør det her.
Genremæssigt er det ikke lige just traditionel dansk folkemusik. Maren Hallberg (harmonika) og Jørgen Dickmeiss (violin, bratsch, oktav mandolin og vokal) benytter anledningen til at bruge hele den folkemusikalske palet: Fra hornpipes over klezmer og cirkusmusik og polska og visemusik til dansemusik. Det lykkes rigtig godt, bl.a. fordi udtryksmulighederne er udvidet med Nikolaj Busks piano og Tira Skambys percussion.
Fremragende akkompagnementsspil og på niveau med Hallberg og Dickmeiss, der spiller på deres instrumenter med udpræget sans for netop harmonika og violin.
Det ku’ så ha’ været rigtig sjovt, hvis netop Hallberg og Dickmeiss havde skabt deres cd på basis af det, de til hverdag arbejder med som duo. Et frisk bud på, hvor mangeartet musikken kan være – selv om man kun er to musikere og to instrumenter. Men det har vi til gode til en anden gang.
Og til sidst slutter cd’en fint med en helt uafsluttet og tidløs klang … "
Rootszone, Juni 2009, Michael Sommer
" Poesiens klare kilde....
Svøbsk er i sin kerne Jørgen Dickmeiss (violin, viola, oktavmandolin og sang) og Maren Hallberg (harmonika). På denne cd får de stor hjælp af slagtøjsspilleren Tira Skamby og den stærkt anvendte (og med god grund) pianist Nikolaj Busk. Dickmeiss og Hallberg har selv skrevet musikken til hele cd’en (fratrukket én traditionel ballade), og deres force er den poetiske og lyrisk fortællende melodi – dét sprog kán de. Begge er fine instrumentalister, og især er jeg betaget af Hallbergs stærkt billeddannende harmonikaspil. Næste gang må der gerne være flere sange
med..."
Fyens Stiftidende, Maj 2009, Poul Lendal.
"Sig mig" fra 2005:
#####§
" Maren og Jørgen supplerer hinanden på det mest fortræffelige
i albummets blanding af traditionel spillemandsmusik, skillingsviser, ballader
og selvkomponerede ting med inspiration i de gamle toner og tekster. Den musikalske
oplagthed og den teknisk baggrund er umiskendelig i orden... "
Fyens Stiftidende, Juni 2005, Aksel Brahe
" Et personlig og varmt udtryk med både sødmefyldte, blide
introer med harmonikadrone og veloplagte pågående udfald på
violinen. Dickmeiss er en violinist uden for al sammenligning. "
Le Canard Folk, August 2005, M. Bauduin, Belgien.
" I Danmark er folkemusikken i oprør og fremdrift i disse år.
Tiden er præget af både at lede tilbage i kilderne og at skabe
nye udtryk i tiden. Det er en vanskelig proces, og den giver kun mening og
inspiration, hvis den skabende kunstner formår at sætte sit eget
stærkt personlige præg, helst i hver en tone. Sådan er det
med duoen SVØBSK på denne CD. Det sensitive omsættes i
et stærkt personligt udspil, som får før og nu til at løbe
sammen i et udtryk, som er fuldstændig og aldeles svøbskt. Sådan!!
"
Carl Erik Lundgaard - musiker og underviser, Maj 2005
" Helt Svøbsk...Efter et par travle turné-år har
de fået tid til at udgive deres debut-cd, 'Sig mig'. Og den siger mig
en hel del. Halvdelen er egne kompositioner, og halvdelen nyfortolkninger
af traditionelle numre, men det hele er præget af et forfriskende nysyn
på, hvordan man kan gøre det. Ikke helt efter 'traditionsbogen',
men alligevel med klar respekt for inspirationskilderne og forlæggene.
Især nyder jeg Jørgen Dickmeiss` fortolkning af den gamle velkendte
traver 'Du lille svale'. Teksten er heller ikke helt som jeg husker den -
men den forandring er kun til det bedre. Og det er netop pointen ved Svøbsks
musik: Man skal ikke have større respekt for traditionerne, end at
man tør prøve nye vinkler af, suge til sig af godt, også
uden for det gamle Danmarks grænser - og dermed skabe nye grænser
for, hvad der er dansk folkemusik. På 'Sig mig' sker det med kærlighed
og dyb indlevelse.
Arbejderen, Helge Knudsen, August 2005
" Lyden er nogen gange rå og kantet - andre gange elegant og flydende
- og det er spillet med sjæl og dygtighed. Anbefalet. "
CDRoots, August 2005, England
" Maren Hallberg Larsen, harmonika og Jørgen Dickmeiss, violin
og guitar er den sidste nye dynamiske duo der er dukket op på den danske
rige traditionelle scene. "Sig mig" betyder sig mig og den røde
tråd i disse dansestykker, ballader og nye kompositioner er en dyb forståelse
af den gamle musik kombineret med en levende sans for fornyelse. Storartet
drive og rytme! "
Sing out!, MD, November 2005, England
" Svøbsk er den danske duo guitarist/violinspiller/sanger Jørgen
Dickmeiss (fra folkrock gruppen Tumult) og harmonikaspilleren Maren Hallberg
Larsen (fra gruppen Stafivia), som spiller en blanding af traditionel og nykomponeret
dansk vokal og instrumental folkemusik. Musikken er lysår væk
fra Dickmeiss' arbejde med Tumult, men besidder meget af denne gruppes energi.
Denne cd har er meget mere traditionel i arangementer og tilgang til stoffet.
Dickmeiss' smidige stemme har en indtagende varme og han violinspil er levende
og udtryksfuldt. Hallbergs harmonika spiller lige op med violinen som oftest
er lead instrumentet, men hun indtager scenen i nogle af de langsommere stykker.
Endnu et fint eksempel på den dybde og originalitet som er varemærket
for den nye danske folkemusikscene. "
Dirty Linen, JLe, November 2005, USA
" Duoen har i flere år turneret rundt i ind- og udland og spillet
til dans og koncerter. De har opnået et tæt og personligt samspil,
som man klart fornemmer på denne første cd-udgivelse. Gode melodier
og arrangementer, der er udviklet og finpudset i "spillesituationerne".
Den intense og intime stemning i musikken er faktisk kommet med på pladen,
og det er med til at gøre den særdeles høreværdig.
Jeg kan godt lide, at de vælger at fortolke melodierne og ikke bare
nøjes med at spille dem. Dickmeiss viser sig som en af de sjældne
danske sangere med noget på hjerte. Ja Dickmeiss´sange er noget
af det bedste på cd'en, og Hallberg Larsens harmonikaspil kan jeg også
godt lide. Hun arbejder meget, både med bælgen og akkorderne,
og det gør hendes spil spændende og personligt. At hun også
kan andet end det kan man høre i "Den brændende vals",
en fin lille valsemelodi fra hendes hånd. Alt i alt er "Sig mig"
en lovende debut, som gerne må få efterfølgere. Der er
masser af musikalitet og ideer i deres spil, og det kan uden tvivl udvikles
mere. "
Folk & Musik, Steen Dahl, August 2005
" Sprudlende fynsk duo. En dejlig afvekslende cd, hvor vi når
rundt om en stor del af folkemusikkens store spændvidde - lige fra næsten
Balkan-inspirerede toner, over stille viser, til svøbsken, hvis snurrende
dans har givet navn til duoen. Og så spiller de jo forrygende de to.
På mange måder er "Sig mig" en dejlig afvekslende brik
i det puslespil, som dansk folkemusik heldigvis er i disse år. "
Jydske Vestkysten, Ole Sørensen, September 2005
" En herlig blanding af kontemporære og traditionelle danske intrumentalmelodier
blandet med originale fortolkninger af skæmtet- og folkeviser. Energisk,
levende og med god personlighed i spillet. "
Musikeren, Troels Skjærbæk og Jens Sparrevohn Rønn, Oktober
2005
####**
Die derzeitige dänische Folk-Szene ist sehr lebendig, und zu den neuen
Gruppen zählt auch Svøbsk, ein Duo bestehend aus der Akkordeonistin
Maren Hallberg Larsen und Jørgen Dickmeiss, der Violine und Gitarre
spielt und gelegentlich singt. Hauptsächlich Geige und Akkordeon: eine
Kombination, die durchaus der Auffrischung bedarf. Keine Sorge, das klappt
auch ganz gut: Beide sind Meister auf ihren Instrumenten, haben Volksmusik
am Konservatorium in Odense studiert und spielen als Duo seit 2003 zusammen.
Die meisten der 12 Stücke auf ihrem Debut "SIG MIG" (Sag mir)
sind Eigenkompositionen, die stilistisch auf traditionellen Strukturen basieren,
aber auch moderne Einflüsse zeigen. Doch auch die älteren Stück
interpretieren die Beiden kompetent und mit eigenem Ansatz. Besonders charmant
wirken die von Dickmeiss gesungenen Lieder, nur mit Gitarren- oder Akkordeon-Begleitung.
Von Svøbsk kann man zukünftig noch viel erwarten, vielleicht sogar
mal eine größere Besetzung? Aber eins nach dem anderen und nichts
überstürzen - so hat man schon immer in Dänemark gehandelt.
Nordische Musik, Tim J. Kleinecke, Oktober 2005
Den nuværende danske folkemusikscene er meget levende, og Svøbsk
hører til blandt de nye grupper. En duo bestående af harmonikaspilleren
Maren Hallberg Larsen og Jørgen Dickmeiss, som spiller violin og guitar
og af og til synger. Hovedsaglig violin og harmonika: en kombination som absolut
har behov for opfriskninger. Ingen grund til bekymring. Det går ganske
godt: de er begge mestre på deres instrumenter - og har studeret folkemusik
på konservatoriet i Odense og har spillet sammen i duo siden 2003. De
fleste af stykkerne på deres debutcd "Sig mig" er deres egne
kompositioner, som rent stilistisk baserer sig på traditionelle strukturer,
men også viser tegn på moderne indflydelse. Men de traditionelle
stykker fortolkes kompetent og med eget udtryk. Særlig charmerende virker
Jørgen Dickmeiss' sange - kun med guitar elller harmonika ledsagelse.
Man kan forvente sig sig meget af Svøbsk fremover - måske endda
i en større besætning? Men en ting af gangen - og ingen hastværk
- sådan har man altid gjort i Danmark.
Nordische Musik, Tim J. Kleinecke, Oktober 2005, Tyskland
Live:
"
Det tog ikke mange minutter før børnene følte sig trygge med Svøbsk. Der blev lyttet intenst til musikken og de historier, der var knyttet til den, og som blev fortalt i børnehøjde. Børnene kom tættere og tættere på scenen og musikerne og alle, der kunne gå på egne ben, trådte dansen – de mindre blev danset rundt på armen af far eller mor.
Svøbsk består for uden Tira Skamby, perkussion, sang af Jørgen Dickmeiss, violin, guitar og Maren Hallberg, harmonika. Repertoiret var traditionel musik og en enkelt egen komposition, som Tira Skamby fortalte følgende om: ”Vi har spillet musik, som er over 100 år gammel, måske er der nogen, som spiller vores musik om 100 år”. Det er der noget, der tyder på, for børn og forældre havde en fornøjelig eftermiddag på Hagges. Og den skal gentages, hvis man spørger publikum. "
Jydske Vestkysten, Bert Schultz, Marts 2009
" Der var gang i de to musikere- og danserne tog godt imod deres oplæg
til et varierende balprogram. Men det var ikke kun danserene, der fik sig
en inspirerende aften. Det var ligeledes en fornøjelse, at lytte til
de to unge musikeres afbalancerede sammenspil, at opleve dem lege med de muligheder
deres respektive instrumenter kunne give dem. Harmoniske spillopperier, sensibel
sang og rytmiske finter lod folkemusikken leve op til spændende unge
dimensioner uden at miste jordforbindelsen. "
Bornholms Tidende, Christina D. Gornitzka, November 2003
" Svøbsk blev et meget inspirerende bekendtskab for elever og
lærere. Duoen fortolkede den danske folkemusiktradition med stor respekt
for den saft og kraft, der er i folkemusikken, og deres meget professionelle
og passionerede håndtering af de danske danse og viser udløste
livlig respons fra publikum. "
Hobro gymnasieblad, Karen Bente Christiansen, Marts 2005
" Årets første klubaften blev en succes. Svøbsk
leverede en pragtfuld indsats til stor tilfredsstillelse for en fyldt klub."
Struer Folkclub Januar 2004
Opdateret 27.08.2009
contact / booking Svøbsk, Maren Hallberg Larsen og Jørgen Dickmeiss tlf 66193272 / 26189202. svobsk@svobsk.dk